Trækker det fra vinduerne, dugger ruderne mellem glassene, eller kæmper du med kondens på indersiden hver vinter? Gamle vinduer er en af de største varmetyve i danske huse. Alligevel er vindueskift en af de renoveringer, folk tøver længst med — fordi prisen virker uoverskuelig.
Her er et reelt overblik over, hvad nye vinduer koster, og hvornår det giver mening at skifte.
Hvad koster nye vinduer?
Priserne afhænger af materiale, størrelse og glastype. Alle priser er vejledende inkl. montering og inddækning for standardstørrelser:
Træ/alu-vinduer: 5.000-12.000 kr/stk. Den mest populære løsning i Danmark. Trækerne indvendig giver varme, aluminiumsbeklædning udvendig beskytter mod vejr. Holder 30-50 år med minimal vedligeholdelse. Fås i stort set alle farver og profiler.
Træ-vinduer: 4.000-9.000 kr/stk. Klassisk valg til ældre huse og bevaringsværdige bygninger. Kræver malerbehandling hvert 8-12 år. Holder 30-60 år med god vedligeholdelse.
Komposit-vinduer: 6.000-14.000 kr/stk. Nyere materiale med høj isoleringsevne og lav vedligeholdelse. Dyrere i indkøb, men ingen overfladebehandling. Endnu begrænset udvalg af profiler.
Alu-vinduer: 7.000-15.000 kr/stk. Slanke profiler, stort lysindtag. Primært brugt i moderne byggeri og tilbygninger. Høj holdbarhed, men dårligere isoleringsevne end træ/alu med mindre der bruges profiler med termisk brud.
Hvad påvirker prisen?
Glastypen. Moderne energiglas (trelagsglas med lavemissionsbelægning) koster mere end standard trelags, men reducerer varmetabet markant. Energimærkede vinduer i klasse A eller B giver den bedste ydelse.
Størrelse og type. Et lille badeværelsesvindue koster 3.000-5.000 kr. Et stort facadevindue eller en dobbelt terrassedør kan koste 15.000-30.000 kr. Specialmål er 20-40 % dyrere end standardmål.
Antal vinduer. Ved udskiftning af samtlige vinduer i et hus giver de fleste leverandører mængderabat. Et typisk parcelhus med 12-15 vinduer koster 80.000-160.000 kr samlet.
Inddækning og tilpasning. Passer de nye vinduer i de eksisterende huller, er det nemmest. Skal hullerne udvides eller tilmures, stiger prisen med 2.000-5.000 kr pr. vindue.
Stillads. Ved vinduer på første sal eller gavl kræves ofte stillads — typisk 10.000-25.000 kr for et parcelhus.
Hvornår skal vinduerne skiftes?
Ikke alle gamle vinduer skal udskiftes. Men der er klare tegn på, at tiden er kommet:
- Punkterede ruder. Dug mellem glassene betyder, at forseglingen er brudt. Ruden isolerer ikke længere.
- Råd i rammerne. Når træet er blødt og porøst — især i bundstykket — er vinduets levetid forbi.
- Enkelt- eller tolagsglas. Vinduer fra før 1980 med kun ét eller to lag glas taber enorme mængder varme. Udskiftning til trelags energiglas kan halvere varmetabet gennem vinduerne.
- Utætheder og træk. Hvis du kan mærke luft langs rammen, selv når vinduet er lukket, er tætningslisterne slidt — og måske er rammen skæv.
- Kondens på indersiden. Det tyder på, at glassets indvendige overflade er for kold. Moderne energiglas har en varm inderside, der minimerer kondens.
Hvad sparer du på varmeregningen?
Vinduer udgør typisk 20-30 % af et hus’ samlede varmetab. Ved udskiftning fra ældre termoruder (1970-90) til moderne trelagsglas kan du forvente:
- 15-25 % lavere varmeforbrug ifølge Energistyrelsen
- Et parcelhus med gasfyr sparer typisk 3.000-6.000 kr/år
- Et hus med fjernvarme sparer 2.000-5.000 kr/år
Tilbagebetalingstiden er lang — 15-25 år isoleret set. Men nye vinduer giver samtidig bedre komfort, mindre støj og højere boligværdi. Og skifter du vinduer som del af en samlet energirenovering, falder den samlede tilbagebetalingstid.
Hvilke boliger er mest udsatte?
Parcelhuse fra 1960-80. Mange har stadig de originale termoruder med tolagsglas og smal afstandsprofil. Rammerne er ofte i dårlig stand efter 40-50 år.
Murermestervillaer fra 1920-40. Smukke originale vinduer, men ofte med enkeltlagsglas. Her er forsatsrammer et alternativ, der bevarer det originale udtryk.
Rækkehuse fra 1970-90. Typisk med store vinduespartier mod syd, der taber meget varme. Udskiftning giver mærkbar effekt, både på varmeregning og komfort.
Bevaringsværdige huse. Er dit hus fredet eller bevaringsværdigt, kan der være krav til vinduestype og profil. Kontakt kommunen, inden du bestiller.
Energimærkning og krav
Nye vinduer skal i dag leve op til kravene i BR18. Det betyder en U-værdi på maksimalt 1,2 W/m²K for hele vinduet (ramme + glas). De bedste energivinduer på markedet ligger omkring 0,7-0,8 W/m²K.
Vinduer mærkes med energimærke fra A til F — ligesom køleskabe og vaskemaskiner. Et A-mærket vindue tilfører faktisk mere energi via solindfald, end det taber. Det er særligt relevant for sydvendte vinduer, hvor solindfald om vinteren bidrager til opvarmningen.
Når du vælger vinduer, så spørg efter den samlede U-værdi — ikke kun glassets. Ramme og karm udgør typisk 20-30 % af vinduets areal og isolerer markant dårligere end glasset.
Reparation som alternativ
Ikke alt kræver udskiftning. Tre ting kan forlænge vinduernes levetid:
- Nye tætningslister. Koster 200-500 kr/vindue og kan gøres selv. Fjerner træk og sparer varme.
- Kitning og malerbehandling. For vinduer med intakt træ — typisk 1.500-3.000 kr/vindue ved håndværker.
- Energiruder i eksisterende rammer. Hvis rammerne er sunde, kan selve glasset udskiftes til energiglas for 2.000-5.000 kr/rude.
Sådan kommer du videre
Vindueskift er et af de projekter, hvor det betaler sig at tænke det sammen med resten af huset. Skifter du vinduer, er det oplagt at efterisolere facaden samtidig — og omvendt. En samlet plan giver bedre resultat og ofte lavere pris pr. indsats.
Få et overblik over jeres boligs tilstand og muligheder, før I indhenter tilbud.
Oplever I fugt i vinduerne, kan det tyde på, at vinduerne har udtjent deres levetid — eller at luftfugtigheden i boligen er for høj. Nye vinduer kombinerer godt med efterisolering og facaderenovering.
Kilder: Bolius — vinduespriser, Energistyrelsen, Bygge.dk