GWP — eller Global Warming Potential — er den målestok der bruges til at opgøre, hvor meget et materiale, en proces eller en bygning bidrager til drivhuseffekten. Det opgøres i kg CO₂-ækvivalenter (kg CO₂-eq), som gør det muligt at sammenligne materialer der udleder forskellige typer drivhusgasser.
Hvorfor er det vigtigt for dig?
Når du vælger byggematerialer til en renovering eller et nybyg, er GWP-værdien det tal der fortæller dig det reelle klimaaftryk. Det er ikke nok at et produkt markedsføres som “grønt” — GWP’en afslører om det faktisk er bedre for klimaet end alternativet.
Fra 2023 kræver bygningsreglementet BR18, at nybyggeri over 1.000 m² dokumenterer sin samlede GWP i en livscyklusanalyse. Grænseværdien er 12 kg CO₂-eq/m²/år — og den sænkes løbende.
Sådan virker det
GWP beregnes for hvert enkelt materiale via en EPD (Environmental Product Declaration). Summen af alle materialers GWP-værdier indgår i bygningens samlede LCA-beregning.
Eksempel på GWP for almindelige byggematerialer:
- Beton (1 m³): ca. 200-350 kg CO₂-eq
- Stål (1 kg): ca. 1,5-2,5 kg CO₂-eq
- Træ (1 m³ konstruktionstræ): ca. -300 til 0 kg CO₂-eq (lagrer CO₂)
- Mineraluld (1 m²): ca. 3-7 kg CO₂-eq
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er GWP i byggeri?
GWP er en måleenhed for klimaaftryk. I byggeri bruges den til at sammenligne materialers og bygningers påvirkning af klimaet i kg CO₂-ækvivalenter.
Er GWP det samme som CO₂-udledning?
Næsten. CO₂-ækvivalenter inkluderer alle drivhusgasser (CO₂, metan, lattergas m.fl.) omregnet til én fælles enhed. Det er mere præcist end at måle ren CO₂.
Hvor finder jeg GWP-værdien for et materiale?
I produktets EPD (Environmental Product Declaration), som typisk kan findes hos producenten eller i EPD-databaser som ECO Platform eller OEKOBAUDAT.